læs op sitemap kontakt

Arbejdsområder

Vejledning, netværk, arrangementer og udvikling

Erhvervs- og Turistcenterets konsulenter arbejder målrettet med vejledning af iværksættere og eksisterende erhvervs-, turist- og handelsvirksomheder. Konsulenterne har stor viden om en lang række tilskuds- og låneordninger og formidler ligeledes regionale virksomhedsordninger, ligesom de tilbyder vejledning indenfor bl.a. markedsføring, salg og oplevelsesøkonomi.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med den enkelt virksomhed og centerets medarbejdere kan trække på ekspertise fra professionelle rådgivere og fra relevante handels-, turisme- og erhvervsorganisationer- og foreninger, uddannelsesinstitutioner og offentlige instanser.  

Centeret er tovholder for et antal virksomhedsnetværk, hvis medlemmer jævnligt mødes for at få ny viden og inspiration – med det formål at udvikle såvel sig selv som virksomheden.

Efter behov arrangeres og afholdes relevante arrangementer, møder og kurser for egnens ledere, således at de får mulighed for at holde sig ajour med det seneste nye indenfor ledelsesudvikling.

Via Skive Handelsstandsforening og Skive City sætter Erhvervs- og Turistcenteret fokus på Skive som handelsby ved at tilbyde aktiviteter, der kan tiltrække og fastholde byens kunder. Samtidig arrangeres møder og kurser for detailhandelen, der skal gøre butikspersonalet bedre rustet til at servicere kunderne.

Turistbureauet

Turistbureau er en alsidig informationsbutik med grøn autorisation – rettet mod såvel Skiveegnens turister som lokale borgere.

Medarbejderne arbejder målrettet med produktudvikling indenfor turisme og oplevelsesøkonomi.

Turistbureauet har et tæt samarbejde med egnens to turistinformationer – på Fur og ved Spøttrup Borg – og er ansvarlig for en ubemandet turistinformation i Glyngøre. Der er ligeledes et tæt samarbejde med Skiveegnens turistforeninger.

Samarbejde med Skive Kommune

Skive Kommune er SETs nærmeste samarbejdspartner.

Centerets direktør holder regelmæssige møder med forvaltningsdirektøren for Kultur- og Borgerservice for at koordinere den overordnede indsats.

Medarbejderne holder regelmæssige koordineringsmøder med afdelingerne Kultur-, udvikling- og markedsføring samt By- og Landsbyudvikling.

Kommunens og centerets medarbejdere koordinerer indsatsen for de fælles projekter og arbejder tæt sammen om at opfylde målet om at gøre Skiveegnen til et attraktivt sted at bo, arbejde, handle og tilbringe sin fritid og sin ferie.

For at kunne opfylde sin del af målsætningen, modtager SET et årligt driftstilskud på ca. 6 mill kr.

Skive Kommune udpeger 3 repræsentanter til centerets bestyrelse. I indeværende valgperiode drejer det sig om borgmesteren, formanden for TEKE-udvalget (turisme, erhverv, klima og energi) samt byrådsmedlem Jan D. Andersen. Forvaltningsdirektøren for Kultur- og Borgerservice deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Blandt kommunens og centerets mange samarbejdsområder i 2011 er:


Væksthus Midtjylland
Skive Kommunes visionsprojekter
Markedsføringstiltag, som f.eks. profilaviser, messer m.m.
Energibyen Skive / Energifond Skive
UriS (Uddannelsesrådet i Skive kommune)
Geotermi
Fælles hjemmesideplatform.

Sekretariatsfunktion

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter er sekretariat for:

 
 Skive Turistforening 
   
Skive Handelsstandsforening
  

Sponsorer

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter er en medlemsforening, der foruden medlemmernes kontingent er finansieret via et drifttilskud fra Skive Kommune.

Uden velvillig hjælp fra vore sponsorer, kunne vi imidlertid ikke gennemføre vore mange aktiviteter for - og tilbud til - virkomheder og organisationer, kunder og turister.

Centerets sponsorer i 2011:

Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest
Dahl Pedersen
Dahl, Rask & Partnere
DANA
GF Forsikring
Hans A/S
Lederne Midt-Nord
Salling Bank
Sparbank
Landbo Limfjord
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter – Østerbro 7 – DK-7800 Skive – +45 9614 7677 – Fandt du hvad du søgte