
Finansiering
En virksomhed, der skal starte eller vækste, vil have behov for økonomiske midler.
Her kan du læse om, hvad der er ofte vil være nødvendigt for at fremskaffe kapital. Du kan se hvilke finansieringskilder, der findes, ligesom du kan finde en anbefaling til en fremgangsmåde.
Klar til finansiering
I forbindelse med finansiering skal du gøre dig klart, hvorledes finansiering af kapitalbehovet til din virksomhed bør sammensættes. Det er en god ide at overveje, hvilket materiale, det er fordelagtigt at have, før du kontakter finansieringskilderne.
En god fremgangsmåde kan være:
- Opgør dit kapitalbehov og afklar din egenfinansieringsandel
- Udarbejd en finansieringsplan og relevante budgetter
- Udarbejd materiale der forklarer, hvad pengene skal bruges til
- Udarbejd en forretningsplan
- Undersøg markedet for at udvælge de mest sandsynlige finansieringskilder
- Udarbejd materiale til investorpræsentation
- Kontakt én finansieringskilde (Lær af det feedback du får)
- Revider evt. dit materiale og din strategi, før du kontakter flere finansieringskilde
Kom godt videre med Kapital Gennem Rådgivning
Ordningen er et landsdækkende initiativ igangsat af Erhvervsstyrelsen med fokus på virksomheder i vækst. Formålet er at støtte virksomhedernes muligheder for at fremskaffe kapital. I samarbejde med Erhvervsstyrelsen tilbyder Væksthus Midtjylland muligheden for at få gennemgået et kapitalcoachforløb, der skal støtte virksomheder i at skaffe kapital. Se mere om Kapital Gennem Rådgivning her.
Finansieringstjek
Derudover kan virksomheder få foretaget et finansieringstjek, hvor formålet er at optimere virksomhedens finansiering. Læs mere om finansieringstjek her.
Vækstguiden.dk - www.vækstguiden.dk
Guiden giver overblik over alle offentlige tilbud til virksomheder, herunder finansieringskilder og rådgivningstilbud.
Finansieringsmuligheder
Nedenstående finder du en liste over relevante udbydere af finansiering, der alle har et specifikt formål og/eller en investeringsstrategi.
- Innovationsmiljøer
- Business Angels
- Pengeinstitutter
- Vækstfonden
- Realkreditinstitutioner
- Ventureselskaber
- Fonde
- Leasing
- Factoring
- Kapitalfonde
- Proof of concept
- Proof of business
- LAG Skive
Regionalt (Midtjylland) baserede finansieringskilder:
Innovation MidtVest
Østjysk Innovation A/S
Vi anbefaler, at du søger rådgivning hos os og/eller Væksthus Midtjylland i forbindelse med finansieringsprocessen.

