læs op sitemap kontakt
Forårsblomster

Hjælp til marketing og salg

For de fleste er marketing og salg opgaver, som kræver store overvejelser og planlægning. Men det behøver ikke at være så svært. Ved hjælp af enkle teknikker bliver det personlige salg overskueligt og markedsføringsplanen et brugbart redskab.

Markedsføring kræver den rette planlægning 

Markedsføring er en forudsætning for, at din virksomhed bliver kendt på markedet, og at du dermed får skabt en indtjening.
Imidlertid bliver markedsføringen ofte undervurderet, og det medfører desværre alt for ofte, at ressourcerne ikke bliver brugt optimalt.

Markedsføringstiltag

Salg er en kombination af mange forskellige parametre som fx pris, ydelsens kvalitet og timing. Men glem ikke at synliggøre - altså markedsføre - din ydelse.

De færreste produkter sælger sig selv uden en eller anden form for markedsføring. Nogle gange er det bevidst, fx via tv-reklamer, andre gange sker det mere eller mindre tilfældigt via viral markedsføring, fx på facebook. Her finder du en håndfuld gængse markedsføringstiltag, som de fleste typer af virksomheder har glæde af.

Markedsføringsplanen

Markedsføringsplanen er et værktøj, som skal sikre dig, at dine ydelser bliver markedsført ud fra de mest gunstige forhold.

Uden en klar plan sker det desværre alt for ofte, at dine midler bliver brugt forgæves. Her vil en plan over markedsføringen kunne hjælpe.

Før du udarbejder din markedsføringsplan, skal du have styr på en række strategiske og praktiske forhold.

Først og fremmest skal du have styr på, hvilke produkter og ydelser, der skal markedsføres. Dernæst skal du fastlægge de forskellige salgskanaler og først herefter skal du tænke markedsføringsaktiviteter til hvert enkelt produkt og salgskanal.
Læs mere om markedsføringsplanen her (inkl. skabelon)

 

Kom godt videre

Konsulenterne hos SET har forskellige kompetencer, der kan hjælpe både iværksættere og etablerede virksomheder med indledende sparring og vejledning. Vi hjælper dig igang, så du kan få mere styr på salg og markedsføring, og evt. sammen med en ekstern rådgiver får lagt en endelig plan herfor.

Ring og få en aftale med os - så er du godt på vej!

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter – Østerbro 7 – DK-7800 Skive – +45 9614 7677 – Fandt du hvad du søgte