Farvel – og tak – fra kendt ansigt hos SET

PRESSEMEDDELELSE

Farvel – og tak
-fra et kendt ansigt hos Skives erhvervsliv

Pr. 1. juni siger SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter farvel til erhvervs- og udviklingskonsulent Leo Ravn-Nielsen, der efter 9 år hos SET har fået job i Herning.

Leo Ravn-Nielsen fortæller: -Jeg har fået job som Sales Engineer hos Teknologicenteret DAMRC i Herning, hvor min opgave bliver at hjælpe den spåntagende industri – også i den midtjyske region – med optimering af produktionsprocesser og implementering af nye materialer.

-Hos SET har Leos rolle primært været den nære kontakt til iværksættere og egnens erhvervsliv, så det er i den grad et kendt ansigt – og en yderst skattet personlighed og kollega – vi nu ønsker held og lykke i det nye job, siger SETs erhvervschef, Brian Krogh, der tilføjer: -Et farvel bliver det jo heldigvis ikke, da Leos nye job fortsat vil bringe ham til Skiveegnen – som samarbejdspartner for både SET og virksomhederne.

Leo Ravn-Nielsen forklarer: -Som Brian siger, bliver det slet ikke et ultimativt farvel til Skiveegnen. Jobbet hos DAMRC kommer nemlig primært til at indebære opsøgende arbejde i forhold til virksomheder, herunder pleje af eksisterende relationer og opdyrkning af nye – også i og omkring Skive. Derudover vil der være projekt- og fundraising-relaterede opgaver, som jeg også har arbejdet meget med i min tid hos SET.
Man kan vel sige, at SET har rustet mig godt til opgaven.

Han tilføjer: -Jeg vil gerne sige tak for godt samarbejde til alle de iværksættere, virksomhedsledere og samarbejdspartnere, jeg har mødt på min vej. Jeg glæder mig til, at vi mødes i nye sammenhænge!

19. maj er Leo Ravn-Nielsens sidste arbejdsdag hos SET.

Kontakt:

SET
Leo Ravn-Nielsen
Indtil 19/5: Tlf. 6165 6620 / lrn@skiveet.dk