Fra Helsinki til Hannover

Fra Helsinki til Hannover
Torsdag d. 9. marts havde SET besøg af Handelsrådgiver Hanna Törmänen og Handelsråd Troels Jakobsen fra den danske ambassade i Helsinki. Under besøget nåede Hanna og Troels at møde fem lokale eksportvirksomheder, der fik aktuel sparring om mulighederne på det finske marked.

Og det finske marked ligger med sine store produktionstunge virksomheder godt til Skiveegnens mange underleverandører, så det er fjerde, men bestemt ikke sidste gang lokale virksomheder får lov at gå i indgreb med Hanna og Troels. Inden længe vil der også være fornyet fokus på den finske værfts- og skibsindustri, som kan interessere en række lokale virksomheder – det orienterer vi om, så snart der er et konkret program.

Penge til opstart i Tyskland
Men vi stopper ikke der. Allerede onsdag d. 19/4 får vi igen besøg af Sørensen Connecting Markets og Hannover Impuls.

Helt ekstraordinært kan du få tyske midler til at komme i gang på det tyske marked. Og har du behov for at undersøge markedsmulighederne inden du træffer beslutningen, kan du også få hjælp og tilskud til det.

Interesseret?
Deltag i arrangementet på SET onsdag d. 19. april, hvor du kan møde  Benny Sørensen fra Sørensen Connecting Markets og repræsentanter fra HannoverImpuls, som vil fortælle nærmere om det attraktive tilbud.

Kontakt Frank Petersen på frp@skiveet.dk eller mobil 20 62 12 31 for at høre nærmere og tilmelde dig.

Tid og sted: 19. april – Der afsættes en time til hver virksomhed.