PM: Bliv inspireret til forbedringer i din bolig

PRESSEMEDDELELSE

Bliv inspireret til forbedringer i din bolig
-få nyttig viden og gode råd i det nye magasin

Når din bolig eller dit feriehus har brug for forbedring kan det betale sig at gøre noget ved det – og du behøver ikke bevæge dig langt væk for at finde den rigtige hjælp. Sådan lyder budskabet i Magasinet Boligforbedring, som netop er udkommet – og som SET og Energibyen Skive er medudgiver af.

-Magasinet Boligforbedring er spækket med gode råd, nyttig viden og flotte illustrationer, der hjælper boligejerne i gang med deres boligforbedringsprojekt, fortæller udviklingskonsulent Marlene Rasmussen fra SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, der tilføjer, at det for ejere af ældre huse ofte vil det være en god investering for både krop og konto at få boligen set efter i sømmene.

Med magasinet får boligejerne rådgivning om, hvordan de kan forbedre deres hjem eller deres feriehus, så huset får de bedste faciliteter og de mest energirigtige løsninger. Magasinet indeholder artikler om renovering og forbedring indvendigt og udvendigt – det inspirerer til kommende byggeprojekter og informerer om, hvad man som husejer skal være opmærksom på i forbindelse med forskellige forbedringer.

Marlene Rasmussen konstaterer, at hvad enten boligforbedringen er et gør-det-selv-projekt eller involverer hjælp fra entreprenører og håndværkere, ligger der arbejde for mange millioner kroner og venter. -Derfor deltager flere lokale firmaer og håndværkere i magasinet, siger hun og uddyber: -Intentionen med at udgive et lokalt magasin om boligforbedring er nemlig at bygge bro mellem de husejere, der har et ønske om eller et behov for opgradering af boligen og lokale erhvervsdrivende, der kan hjælpe med at opfylde behovet.

Marlene Rasmussen gør opmærksom på, at Magasinet Boligforbedring vil kunne læses online efter udgivelsesdatoen: www.magasinetboligforbedring.dk/skive-og-omegn/

SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, Energibyen Skive og mediebureauet nord advertising udgiver i samarbejde Magasinet Boligforbedring, der postomdeles i Skive kommune til adresser med huse af ældre dato.

Kontakt:
SET
Marlene Rasmussen
Tlf. 2475 6764 / mar@skiveet.dk

Se Magasinet Boligforbedring her

MB Skive forside