Få en vitaminindspøjtning af motivation og begejstring

Vi inviterer til et spændende foredrag om eventudvikling og frivillighed. Få inspiration med Poul Martin Bonde fra SMUKfest i Skanderborg når han deler ud af hans mangeårige erfaring med at arrangere events og arbejde med frivillige.

Bag om Smukfest

Den 7. november kommer Poul Martin Bonde fra SMUKfest og tager os med backstage når han fortæller om hvad SMUKfest er for en størrelse, om festivalens arbejde med frivilligheden, om arbejdet med konstant at udvikle og genopfinde arrangementet, om gæsterne og om festivalens samarbejde med erhvervslivet.

Poul Martin Bonde er formand for foreningen bag festivalen Smukfest i Skanderborg, og han har i løbet af de seneste 40 år indtaget snart sagt enhver mulig position i kulissen i det danske musikliv. På denne aften vil han give et indblik i det store arbejde bag SMUKfest – en festival som hvert år i august samler mere end 50.000 mennesker dagligt i bøgeskoven i Skanderborg.

SMUKfest er Danmarks anden største festival kun overgået af Roskilde festivalen. De sidste par år har festivalen kunne melde alt udsolgt af billetter og samtlige partoutbilletter til SMUKfest 2018 var udsolgt i løbet af halvanden time. Omkring 14.000 frivillige hjælper til før, under og efter festivalen – uden de tusindvis af frivillige der hver især lægger timer i det særlige fællesskab omkring Smukfest, var der ingen Smukfest.

Poul Martin Bonde vil fortælle om arbejdet med de frivillige og det konstante behov for nye tanker og initiativer i forhold til at sikre Smukfests udvikling, samt festivalens arbejde samarbejde med foreninger og erhvervsliv.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close