Farvel til to gode kolleger

Nu nærmer vi os årets afslutning og det betyder også, at vi må sige farvel til to rigtig gode kollegaer, som har søgt nye udfordringer.

Janne Kragh Pedersen, erhvervskonsulent, stopper pr. 31. december. Janne har været en del af en yderst velfungerende turismeduo, der tilsammen har løst SETs turismerelaterede opgaver, og hun har gennem sine 5 år hos SET været den helt centrale brik i kommunens turismemarkedsføring.
Som layouter på det store feriemagasin VisitSkive og hjemmesiden www.ferievedlimfjorden.dk har hun samlet virksomheder og seværdigheder under overskriften ”Limfjordsferie – med alt det bedste!”, og sørget for, at gæster i ind- og udland er opmærksomme på Skiveegnen, når ferien skal planlægges. Janne har også været primus motor på turismemarkedsføringen på vores sociale medier og har givet de mange tusinde følgere relevant indhold og masser af smukke billeder de sidste 5 år. For fremtiden kan man finde Janne tættere på hjemmet i Viborg – nemlig på kontoret hos VisitViborg. Hos SET vil vi savne Janne utrolig meget, men ønsker hende held og lykke i fremtiden.

 

Uffe Frovst, direktør for SET, stopper pr. 30. november, da han har fået mulighed for at blive medejer og administrerende direktør i en større produktionsvirksomhed i Østjylland.

Sammen med medarbejderne og centerets bestyrelse har Uffe været med til at gøre SET til en mere slagkraftig organisation, der samler både erhvervslivet og det offentlige i en fælles indsats for vækst og udvikling i Skive kommune.

Hos SET er vi naturligvis utrolig kede af at Uffe stopper, men vi ønsker ham alt det bedste fremover.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close