God start for SETs lokale erhvervsnetværk i Højslev

Den 9. oktober afholdt Skiveegnens Erhvervs- & Turistcenter opstartsmøde for Erhvervsnetværk 7840 Højslev, hvor 10 virksomheder deltog. I dag, ca. 3 uger senere, har netværket 15 medlemmer og flere, der er interesserede i at deltage.

– Vi er glade for, at vi på nuværende tidspunkt har 15 medlemmer, begynder erhvervskonsulent Thomas Rosenkrands fra SET. -Det er jo ikke første gang vi starter et lokalt erhvervsnetværk, og at vi så kort tid efter allerede har opbakning fra 15 lover godt for netværkets fremtid.

Selvom meget arbejde er gjort forud for etableringen, så er det først nu, man for alvor skal vise, at et lokalt erhvervsnetværk har sin berettigelse. Her sætter SET rammerne, mens deltagerne skal være med til at fylde dem ud.

– På den ene siden handler det om at få fortalt alle de gode erhvervshistorier fra området. Så her er vi afhængige af, at medlemmerne ønsker at fortælle deres historie. På den anden side skal vi have sat virksomhederne sammen, så de kan inspirere hinanden og styrke samarbejdet – til gavn og glæde for både virksomheder og lokalområdet. Så her er vi afhængige af, at deltagerne prioriterer netværket i et vist omfang, fortæller Thomas Rosenkrands.

Fokus på det første rigtige netværksmøde, som foregår hos Benta’s Cafeteria og Selskabslokaler den 15. november, er målsætning og aktiviteter for netværkets første år. Men der bliver også plads til at lade sig inspirere fagligt på dette første møde. For et af netværksmedlemmerne, og ny i SET, kommunikationsvirksomheden Artco, vil fortælle om digital markedsføring.

Alle erhvervsfolk med interesse for udvikling af 7840 Højslev er velkomne til mødet, men tilmelding er nødvendig og foregår via SET’s hjemmeside, hvor man også kan finde flere oplysninger om mødets indhold.

 

Yderligere information

Thomas Rosenkrands på tlf. 2240 8820.

 

Foto:

Fra opstartsmødet på Højslev Kro den 9. oktober. Fotograf, Thomas Rosenkrands/SET

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close