Limfjordens Hus fik hjælp til julehjælpen

2018 har indtil videre været et forrygende år for Limfjordens Hus i Glyngøre. Derfor har restauratør Daniel Justesen besluttet sig for at give lidt tilbage som tak for den store lokale opbakning. I denne forbindelse har Limfjordens Hus fået hjælp fra nogle af sine næsten 3000 følgere på Facebook.  

– Vi har haft et år, der er gået over al forventning. Og det er vi dybt taknemlige for. Samtidig ved vi, at der er familier, som har det svært – især her i juletiden. Derfor besluttede vi os for at tilbyde 4 familier en komplet julemiddag, forklarer Daniel Justesen.

Han fortæller videre, at restaurenten opfordrede sine følgere på Facebook til at nominere familier, som de mente fortjente en restaurentoplevelse i hjemmet juleaften. Det var der 14 følgere der gjorde, hvorefter Limfjordens Hus udvalgte de 4 familier blandt de nominerede.

Alle familierne har fået direkte besked og kan nu forvente en komplet og naturligvis udsøgt julemiddag.

Selvom Limfjordens Hus nu er ved at være klar til at lade julefreden sænke sig, er 2018 ikke helt overstået for restaurenten. Nytårsaften er nemlig også i år en stor kulinarisk dag i Glyngøre, hvor gryder, potter og pander bliver flittigt anvendt i køkkenet hos Limfjordens Hus. Og selvom der fortsat er ledig kapacitet denne aften er Daniel Justesen overbevist om, at også årets sidste dag kommer til at gå rigtig godt.

 

Yderligere info:
http://www.limfjordenshus.dk/
https://www.facebook.com/limfjordenshus/?fref=ts

Kontakt
Daniel Justesen på tlf. 97 73 10 01

Foto:
Daniel Justesen. Limfjordes Hus

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close