SET søger erhvervskonsulent

SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter søger en erhvervskonsulent – gerne med erfaring indenfor erhvervsudvikling, vejledning og iværksætteri. Har du selv en baggrund som iværksætter og/eller virksomhedsejer vil dette kun være et plus. Du skal være vant til at være i tæt kontakt med erhvervslivet og kan møde både SMV’er og iværksættere i øjenhøjde.

Vores nye kollega skal aktivt medvirke til at skabe vækst i Skive kommunes erhvervsliv – med det mål at skabe flere arbejdspladser og øget bosætning.

Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads med højt til loftet, og med en stor grad af fleksibilitet og frihed. Du kan selv være med til at præge og forme din stilling, og den rigtig person får i høj grad lov til at nytænke og udvikle vores måde at gøre tingene på. Desuden får du adgang til et stort netværk af både private og offentlige aktører indenfor erhvervsfremmesystemet.

Vi søger kontinuerlig at opretholde et højt fagligt og professionelt niveau i forhold til Skiveegnens iværksættere og virksomheder – og vore mange forskellige kunder og samarbejdspartnere. Derfor er vi meget spændte på at se, hvilke metoder og ideer vores nye erhvervskonsulent kan bringe ind i vores arbejde.

Blandt dine arbejdsopgaver vil være

Personlige og faglige kompetencer

Du er en nysgerrig temaplayer med god energi, som er drevet og motiveret af at skabe resultater. Du er mere generalist og dialogpartner end ekspert indenfor et felt, og din tilgang til dit arbejde er præget af iderigdom og gåpåmod, og du trives med at udfordre og udvikle det eksisterende. Til dine personlige kompetencer hører, at du har en selvstændig tilgang til dine opgaver, og på egen hånd kan udvikle og facilitere nye tiltag – naturligvis med sparring og opbakning fra både ledelse og kollegaer.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da vi i højere grad lægger vægt på din erhvervsmæssige baggrund. Vi ved, at vi ikke kan få det hele, men har du viden om eller erfaring inden for nogle af disse felter vil det styrke dit kandidatur…

Derudover forventer vi, at du…

Ud over et spændende job, kan vi tilbyde velordnede arbejdsforhold samt god pensions– og sundhedsordning.

Løn og ansættelsesforhold aftales individuelt.

Praktiske oplysninger
Arbejdstid: 37 timer/uge. Arbejdstiden ligger primært indenfor SETs åbningstid.

Ansøgningsfrist: 30/1 2019.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning samt CV  (mrk. Erhvervskonsulent) sendes pr. mail til

SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Att.: Sekretær Mette Yde Andersen
mya@skiveet.dk 

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt og efter persondataforordningen.

 Ansættelsessamtaler

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 Yderligere information om stillingen:

Erhvervskonsulent Frank Petersen

Tlf. 2062 1231 / frp@skiveet.dk

 

Om SET

SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter er en medlemsorganisation, hvis formål er at varetage erhvervslivets interesser i Skive kommune. Vi favner hele kommunen – og arbejder på at skabe netværk og formidle erhvervsfremme i alle hjørner.

Vi er pt. 9 medarbejdere med et højt engagement, stor arbejdsglæde og en positiv tilgang til hinanden og til de opgaver og udfordringer, vi støder på. Vi er ambitiøse, nysgerrige og undersøgende – og vi bestræber os på at tale ligefremt og åbent med hinanden i hverdagen.

SETs konsulenter har stærke kompetencer, viden og erfaring indenfor bl.a. forretningsudvikling, erhvervsfremme, markedsføring, turismefremme og oplevelsesøkonomi, funding/finansiering, internationalisering, faglige arrangementer, sparring og iværksætteri.

De overordnede rammer for SETs arbejde er Skive Kommunes Erhvervspolitik, Turisme- og Oplevelsespolitik samt Bosætningspolitik. SET bidrager til udmøntningen af disse politikker via handlingsplaner, som er udarbejdet af SET og Skive Kommune i fællesskab.

Adresse: Brårupgade 18c, 7800 Skive.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close